Igennem tiden har der været et hav af forskellige processorer, og hver generation har stort set haft sin egen måde hvorpå den skulle forbindes til bundkortet. Det stik som man monterer processoren i kaldes et socket eller et slot. I computerens ungdom var det Intel der satte standarden, og andre producenter af processorer lavede processorer som også fungerede i de samme slots og sockets som Intels processorer. Det var bekvemmeligt for forbrugeren, for så skulle man ikke tage stilling til hvilken processor man skulle have til at passe i et specifikt bundkort, eller omvendt. Nu om dage ser tingene helt anderledes ud. AMD som er blevet Intels største, og næsten eneste, konkurrent er kommet så langt frem i markedet, at de ikke mere laver processorer til Intels slots og sockets. Da AMD første gang valgte at lave en anden tilslutningsform end Intel, blev det betvivlet om det lille firma ville klare det. Efterfølgende har det vist sig at AMD klarede sig særdeles godt, og skiftet fra Intels socket 7 standard, til AMDs egen Slot A standard viste sig at være ganske fornuftig.
Hvis vi husker tilbage på de første processorer var de loddet direkte på bundkortet. Denne form for processorindpakning kaldes BGA. Siden gik man videre til forskellige sockets, her blev processoren monteret med en masse små ben som så skulle presses ned i en sokkel. Dette var forbundet med en vis risiko for processoren, da det var forholdsvis nemt at komme til at bukke et af de mange tynde ben på processoren, specielt hvis man skulle afmontere den fra bundkortet.
Efter de første socket versioner, kom der en anden type sockets som gjorde det muligt at indsætte processoren med et minimum af kræfter. Disse socket fik navnet ZIF-sockets. ZIF var en forkortelse, og stod for Zero Insertion Force, og hentydede altså til at man ikke længere skulle mase processoren ned på plads i bundkortet. I dag er alle sockets af ZIF-typen.
Efter en periode med ZIF sockets, som blandt andet Socket 7 og Super 7, gik både Intel og AMD over til at benytte SECC i stedet. Intel kaldte deres nye forbindelsesform for Slot 1, mens AMD valgte navnet Slot A. Som tidligere nævnt var Slot A AMDs første forsøg i at bruge deres egne standarder, og det gik rigtig godt.
Senere gik man igen tilbage til Sockets. AMD skiftede til Socket A, mens Intel skiftede til Socket 370, men der er sket meget siden da. Her under kan du læse om en række af de forskellige Sockets.

Socket AM2
Denne socket er efterfølgeren til Socket 9xx. Den tilfører AMDs processorer understøttelse af DDR2 hukommelse, som ved Socket 9xx er der selvfølgelig tale om Dual Channel memory. Soocket AM2 har 940 pins præcis som den gamle Socket 940, men de to sockets er ikke kompatible. Du vil altså ikke kunne montere din gamle Opteron processor i en Socket AM2.

LGA775
Her er der tale om et Socket til de nyere versioner af Intels Celeron og Pentium4 processorer. Forskellen er at processorer til disse sockets ikke har ben, som vi kender det fra tidligere. Istedet er der en masse små kontaktflader. Selve "benene" er så monteret i socketet på bundkortet. Dette skulle gøre processoren mere hårdfør. 

Socket 940
Dette socket er beregnet for AMDs opteron processorer. Der kræves registreret ECC ram til systemer med socket 940.

Socket939
Her er der tale om et socket til AMDs Athlon64 og FX processorer. Den store forskel fra Socket 940 er at Socket 939 ikke kræver registreret ECC ram.

Socket 478
De første Pentium4 der kom på gaden benytte Socket 423, men alle efterfølgende versioner benytter Socket 478. Monteringen af processoren, foregår på samme måde som ved forgængeren, men køleren til processoren monteres nu på en anden måde. Da kølerne blev størrer og tungere, mens soklen blev mindre, har Intel valgt at lave en montering til køleren som sidder direkte fast på bundkortet frem for tidligere hvor køleren sad monteret direkte på soklen.

Socket 462 (Socket A)
Her har vi en betegnelse for det socket som AMD's Duron og Thunderbird processorer skal sidde i. Som navnet antyder, er der her tale om en forbindelse med 462 ben. Socket 462 kendes også under det mere brugte navn Socket A.

Socket 423
Dette er soklen som de første Pentium4 procesorer sad i. Der er som navnet antyder 423 ben at gøre godt med. Processoren monteres som på tidligere Pentium sokler, ved at man løfter en lille arm, montere processoren, hvorefter man lukker armen, som så holder den nede.

Socket 370
Dette er en betegnelse for det socket som processoren skal sidde i. Her er der tale om Intels Socket 370. Som navnet antyder, er der 370 ben på denne type »forbindelse«. I dette socket kan der sidde Intel Celeron, Intel Pentium III, VIA Cyrix III, samt den sidste nye VIA C3 processor.

Slot A
Her er der tale om AMD's modstykke til Intels Slot 1. Der er dog ingen elektriske fællestræk. Men rent fysisk skal processoren i begge tilfælde monteres i et slot. Slot A benyttedes af de første AMD Athlon, og i begrænset omfang af de nyere typer af Athlon Thunderbird.

Slot 1
Se under SECC. SECC er en betegnelse for den måde forbindelsen mellem processoren og motherboardet opnås på. Hvis man siger Slot 1 er der tale om en specifik måde at forbinde processor og motherboard på. Slot 1 benyttes af Intel Pentium II, Intel Celeron, og i begrænset omfang Intels Pentium III.

Super 7
Her er der stadig tale om Socket 7, i hvert fald rent fysisk. De to sockets er nemlig ens når man ser på antallet af ben osv. Forskellen ligger i at motherboardet som var lavet til Super 7 platformen, understøttede 100 MHz FSB. hvorimod socket 7officielt kun understøttede 66 MHz.

Socket 7
Socket 7 blev brugt til de første Intel Pentium processorer. Her havde vi en platform som Intel havde udviklet, men som både AMD, IDT og Cyrix også understøttede. Det skyldes jo klart at Intel var førende den gang. Intel lavede standarderne, de andre kopierede og fulgte med.