Grafikkort GenereltDer sker utroligt meget på grafikkort-fronten nu om stunder. Men et er sikkert, der kommer altid et nyt grafikkort med nye funktioner og en højere ydelse end forgængeren. Der er i dag kun få store grafikchip-producenter tilbage. Senest er 3Dfx blevet opløst og solgt til deres største konkurrent Nvidia, og nu står kampen om det attraktive 3D marked mellem Nvidia og ATI, mens Matrox stadig sidder stærkt på det professionelle marked, samt viode markedet. Når man skal vælge et grafikkort er der mange ting at tage højde for, men det er altid vigtigt at se på det behov man har. Hvis der skal spilles gælder det selvfølgelig om at få et grafikkort baseret på en grafikchip der kan levere så mange pixels/s som overhovedet muligt. Der skal også ses på hukommelsen på grafikkortet, for det betyder meget hvilken type RAM der er monteret, og hvilken hastighed den kører med. men der er mange andre variabler, og skal man følge med, må man sætte sig ind i markedet, læse test i forskellige blade og på forskellige hardware testsider. I det følgende har vi valgt at koncentrerer os om de største producenter af grafikchips. Samt den en gang så tronende gigant 3Dfx. Der vil være en forklaring af en stribe grafikchip. Det er her værd at bemærke, at vi ikke går ind på de enkelte grafikkort, for der er uendelig mange producenter af grafikkort, og de vælger hver i sær deres egen løsning til grafikkort. Nogen producere billige grafikkort med billig og langsom RAM, andre laver dyre grafikkort med TV-ind og TV-ud, samt ekstra fantastiske kølere og hurtig men dyr RAM. Fælles for dem alle er at de har brug for en grafikchip for at få det hele til at fungere, og det er selve chippen vi vil se på under denne kategori. |