Al hardware har brug for software for at fungere. BIOS’en (Bios står for Basic Input Output System) gir’ computeren et lille stykke indbygget software til at starte på, når computeren så er startet op henter den softwaren fra harddisken, floppydrevet eller CD-ROM drevet.
BIOS’en er ansvarlig for at computeren kan boote. Dette gør den ved at sørge for, at der er et par simple instruktioner til rådighed. BIOS’en sørger også for at alle opgaverne ved ´bootup´ bliver udført. Det være sig POST ( Power On Self Test ), opstart af harddiske og floppydrev. For at kunne fungere, har BIOS’en behov for at vide hvilken hardware, der er instaleret, og med hvilke parametre. Disse informationer får BIOS’en fra et lille CMOS RAM ( Complementary Metal Oxide Semiconductor RAM ) lager hvori de bliver gemt permanent ( indtil de bliver ændret eller slettet, af brugeren ). CMOS’en får sin strøm fra et lille batteri, der er monteret på motherboardet, dette betyder at dataene i CMOS’en ikke bliver slettet når computeren slukkes.
BIOS’en styrer mange forskellige ting, og brugeren har også en del at skulle ha’ sagt. Man kan foreksempel ændre RAM timings, slå cache til og fra, og man kan også justere strømbesparende parametre. Når man siger at man skal ændre i BIOS’en, så er det i virkeligheden de data som er gemt i CMOS’en som man ændrer på, men det er selvfølgeligt også dem BIOS’en henter når den starter op! Her kommer en forklaring af de mest typisk forekommende parametre i en BIOS/CMOS setup utility, og der vil også være en vejledning i hvordan du indstiller parametrene, for at få den bedste performance. Dette kan være en stor hjælp til at optimere sin computer. De fleste motherboard manualer går let hen over dette vigtige emne, ved bare at skrive ”LEAVE ON DEFAULT”, og det får brugeren jo ikke meget ud af! Vær dog opmærksom på at hver enkelt BIOS er helt unik, og de forskellige indstillinger hedder sjældent det samme, hvis de da overhovedet findes.