Pc-Care

 

Brugervilkår, Cookies & Privatliv

 

Tilmeld dig nyhedsbrev


 

RAW-Browser

Jeg havde netop købt mit første spejlreflekskamera, og valget faldt på det helt nye Canon EOS 50D. Jeg ville gerne have det ypperste ud af mine billeder, og besluttede derfor for at skyde i RAW, men til min overraskelse skulle det vise sig atblive et stort problem for mig at håndtere billederne.

Jeg havde igennem længere tid brugt Corels Paint Shop Pro XI til alt hvad der havde med billedredigering at gøre, men dette program kunne ikke åbne RAW-filerne, så jeg måtte lede efter et andet program. Jeg læste på nettet at Paint Shop Pro X2 kunne læse RAW-filer, men at det var middelmådigt, så den vej ville jeg ikke gå.

Jeg ville meget gerne have et program hvor jeg både kunne browse igennem mine billeder, og samtidig lave de mest almindelige redigeringer så som justering af lys, farver og beskære billedet. Jeg fandt frem til Adobe Lightroom V2, og efter at have læst meget om programmet, beluttede jeg mig for at købe det. Det kostede 2500 kroner, og det syntes jeg var lige en tand for meget til mit budget, så jeg fandt ud af at jeg kunne købe det til 300 USD på Adobe.com, altså hele 1000 kroner mindre. Inden jeg købte det, ville jeg dog downloade en demo for at prøve programmet af, og det var godt jeg gjorde det, for det viste sig at programmet slet ikke kunne læse RAW filerne fra mit kamera (dette skulle dog være løst i version 2.2).

Engang for mange år siden var jeg på Cebit messen, her stødte jeg på programmet AcDsee, som er en billedbrowser af højeste karat. Jeg huskede de mange kvaliteter fra programmet, og tænkte at en så anerkendt billed browser måtte understøtte RAW filer fra Canon EOS 50D, men igen blev jeg skuffet, for dette var nemlig ikke tilfældet, de skrev dog på deres site at understøttelsen snart kom, men det kunne jeg jo ikke bruge til noget da jeg gerne ville arbejde med mine filer her og nu.

Tilbage til start – jeg måtte igen ud på nettet og lede efter programmer som kunne håndtere mine behov og her faldt jeg over et program, som jeg i første omgang troede kunne opfylde mine behov for en browser med indbygget RAW-editor, nemlig Breeze Browser Pro, og så koster det endda kun 70 USD, altså under en tredjedel af hvad jeg skulle give for Adobe Lightroom.

Efter at have læst lidt grundigere om Breeze Browser Pro fandt jeg dog ud af at programmet kun var en billed browser, og kun kunne klare de mest simple editeringer så som beskæring og rotering. Breeze Browser Pro gjorde det dog virkelig nemt for mig at overskue mine billeder, og jeg kunne også nemt konvertere dem til redigerbare billedformater og sende dem videre til min Paint Shop Pro XI, eller ethvert andet billedbehandlingsprogram, for yderligere redigering, så jeg kunne godt leve med at det ikke var en integreret løsning med både browser og redigering i et.

Jeg havde altså endelig fundet programmet som løste opgaven med at overskue mine billeder, og som en ekstra bonus opdagede jeg at Breeze kørte et tilbud på en bundle indeholdende Breeze Browser Pro samt Downloader Pro for kun 90 USD, og på den måde kunne jeg slippe for at benytte det irriterende download program som fulgte med til Canon EOS 50D. Og det var ikke blot en middelmådig erstatning til det medfølgende download program jeg fik fat på, for Downloader Pro viste sig at være særdeles potent, og ud over at kunne vælge alt fra filnavne til rotering mm. Under selve downloaden, kan jeg nu også downloade mine billeder helt automatisk – nemmere kan det ikke være.


Sponsor:
Vind i Poker.dk
Min IP.dk
Mobiltest.dk
IT-Artikler.dk
Mest Viste:
Vælg RAM
Partitioner din Harddisk
Vælg CPU
Nvidia Generelt
Drivers Generelt
Vælg Bundkort
Vælg Harddisk
Vælg Grafikkort
Grafikkort Generelt
Installer harddisken
USB Ukendt enhed
DDR RAM
RAM generelt
Kan du køre Vista
Hvad er en Hacker
Mål Hastigheden
CPU oversigt
Optimer din computer
Ryd op på harddisken
Optimal skærmvisning
Sidst opdaterede:
VPN i Danmark – Er NordVPN den bedste VPN?
Tag computeren med i køkkenet
Optimer din computer
Core2Duo
Kan du køre Vista
RAM generelt
Gratis programmer
Athlon 64 X2
Sådan fjernes spyware
Ryd op på harddisken
Vælg Køleren
USB Ukendt enhed
cd/dvd - drevet
Optimal skærmvisning
DDR RAM
Antarctica CPU køler
Hvad er en Hacker
Drivers Generelt
Grafikkort Generelt
Links til EDB-Blade
Andre Interessante:
Drivers Generelt
Optimer din computer
VPN i Danmark – Er NordVPN den bedste VPN?
Optimer Reg-basen