Pentium4 B (Northwood A)
I 2002 kom Intel med en ny version af Pentium 4. Der er tale om en ny revision af Northwood-kernen. Processoren benytter samme indpakning, har som sin forgænger 512 KB L2 cache, samt 20 KB L1 cache. Pentium 4 B produceres også på 0.13 micron teknologien på 12" wafers. Forskellen ligger i forbedringer i selve kernen, samt at Intel med denne processor lancerede en hurtigere FSB på 533 MHz, Processoren kom med hastigheder på 2.266, 2.8 samt 3.06 GHz. Den mest spændende af disse processorer er klart den hurtigste på 3.06 GHz, i det Intel her lancerede deres HyperThreading. HyperThreading er en teknik der gør det muligt for processoren at behandle flere tråde på en gang, og på den måde virker et system med en enkelt processor som om systemet havde to processorer. Processoren monteres i Socket 478. |