Processoren kom her stort set samtidig med Core Solo og er som den baseret på meget af kernen fra Pentium III. Core Duo adskiller sig fra Core Solo, som navnet antyder, ved at have to processor kerner i stedet for en enkelt. Frekvenserne er stadig betydeligt lavere end dem vi kendte fra Pentium4 serien, men alt er jo ikke frekvens mere, det har selv Intel måttet sande.

De første Core Duo processorer var navngivet T2300-T2700 og kørte med 1.66 GHz, og de sidste der kom kørte med 2.33 GHz, alle benyttede en front side bus på 667 MHz, og brugte 31 watt. Yderligere havde de også cache størrelsen til fælles, som var på 2 MB, og de var alle produceret på 65 micron teknologien.

Intel havde også en low voltage model af Core Solo, disse modeller bar navnet L2300 – L2500 og var ligeledes produceret på 65 micron teknologien. De kørte med en frekvens på mellem 1.5 og 1.83 GHz og en front side bus på 667 MHz, men brugte kun 15 watt.

Der dukkede også nogle specielle ultra low voltage modeller op af Core Duo, disse var navngivet u2400 og u2500, og de var også produceret med 65 micron teknologien, men kørte kun med en front side bus på 533 MHz, og benyttede så lidt som 9 watt.

Core Duo processoren indeholder også Intel Digital Media Boost, som er en teknologi der øger afviklen af medie applikationer, for eksempel video, 3D og billeder. Core Duo har lige som Core solo 12 trins pipeline, dog er der to af dem, nemlig en i hver af de to processorkerner.

Processoren passer i Socket M, og er altså beregnet for notebooks.