Dette menupunkt hedder Chipset Configuration på mange nyere bundkort, og findes under menuen avanceret. husk at mange af indstillingerne er specifikke fra bundkort til bundkort, og at to forskellige producenter sagtens kan finde på at bruge to forskellige navne til en indstilling.

Under dette emne er det yderst vigtigt at man ved hvad man gør. Det er vigtigt at man skriver indstillingerne ned inden man går i gang med at ændre noget. I værste tilfælde kan man komme til at ændre en indstilling, der gør at computeren ikke vil boote overhovedet. Hvis dette sker kan man prøve at holde DEL knappen nede imens man tænder for computeren igen. Hvis det ikke hjælper kan man finde sin motherboardt manual frem, og kikke efter en jumper der hedder ”CLEAR CMOS”, eller "JBAT". Er der ikke en sådan jumper på bundkortet, skal du finde batteriet, og pille det ud af bundkortet i et minuts tid. Er batteriet loddet i bundkortet, ja så er det tid til panik!

Her kommer en liste over de parametre der er under denne menu.  

Auto Configuration:  

Denne funktion tillader BIOS’en at sætte forskellige ting op. For eksempel RAM wait states, og RAM timings. Det er en god ide at bruge denne funktion hvis man ikke ved så meget om indstillingerne. Men hvis man ønsker at indstille alle tingene selv, og derved opnå bedst performance, så bør man vælge DISABLE ved denne funktion.  

Hidden refresh:  

Her vælger man om man ønsker at opdateringen af RAM’en skal ske i RAM banke som ikke bliver brugt af CPU’en. Dette betyder at CPU’en ikke behøver at vente på at en RAM bank bliver opdateret, men kan fortsætte sit arbejde uhindret. Derfor bør man vælge ENABLE ved denne funktion.  

Slow refresh:  

Det der sker her er at man kan vælge at RAM’en skal opdateres med større tids-mellemrum. Det gir’ en smule bedre performance, og et mindre strømforbrug. Så her bør man vælge ENABLE. Man skal dog være opmærksom på at det ikke er alle DRAM moduler der understøtter denne funktion. Hvis det er tilfældet for den RAM man har installeret i computeren, vil man få RAM fejl.  

Concurrent refresh:  

Denne funktion sørger for at både RAM opdaterings hardwaren og CPU’en kan få adgang til system RAM’en på samme tid. Hvis man DISABLER denne funktion er CPU’en tvunget til at vente til opdateringen er færdig, og det er meget langsommere. Derfor bør man ENABLE denne funktion.  

Burst refresh:  

Her bliver flere RAM banker opdateret samtidigt, og det siger jo sig selv at det er hurtigere. Man bør derfor vælge ENABLE ved denne funktion.  

Hi-speed refresh:  

Her sker opdateringen af RAM bankerne ved en højere frekvens. Det er ikke alle typer af DRAM der understøtter den højere frekvens. Man bør derfor vælge DISABLE ved denne funktion.  

Slow refresh divider:  

Denne funktion er den samme som slow refresh.  

AT bus clock:  

Her vælger man en divider der sørger for at frekvensen ved kommunikation med ISA og EISA kort kommer ned omkring 8 MHz. Der kan normalt vælges værdier fra 2-5 clock cycles. Hvis man for eksempel har en computer der kører med en ekstern busclock på 40 MHz, så skal man vælge en divider der hedder 5, og hvorfor så det jo, 40/8=5. Man skal bare være opmærksom på at det er den eksterne clock frekvens, og ikke den interne CPU frekvens man skal bruge.  

AT Bus mode:  

Her kan man vælge mellem synkron mode og asynkron mode. Ved synkron mode benytter man CPU clock frekvensen til timingen, og ved asynkron mode benytter man AT clock frekvensen.  

AT waite states:  

Her vælger man hvor mange wait states der skal være efter en operation med AT bussen. Det er bedre jo lavere antal waite states der er indsat, dog kan der være nogen ældre ISA kort der skal ha’ et antal wait states.  

16 bit I/O recover time: 

Her indsættes der et antal wait states efter hver 16 bit operation. Her er det igen bedst at ha’ så få waite states som muligt, da det er utroligt vigtigt for computerens hastighed.  

8 bit I/O recover time: 

Her indsættes der et antal wait states efter hver 8 bit operation. Her er det igen bedst at ha’ så få wait states som muligt, da det er utroligt vigtigt for computerens hastighed.  

DMA wait states:  

Her indsættes der et antal wait states før der gives Direct Memory Access. Her skal der være så få wait states som muligt.  Memory remapping:  Denne funktion flytter det RAM område der benyttes af BIOS’en op over 1 Mb grænsen. Hvis man ENABLER denne funktion er der ikke mulighed for at shadow’e BIOS’en. Man bør derfor vælge ENABLE, hvis man ønsker at shadow’e sin BIOS.  

IDE multi block mode:  

Her har man mulighed for at vælge hvor mange sectore der skal overføres ad gangen. Det er afhængigt af harddiskens cache, men man kan vælge imellem 5 forskellige modes. Mode 0 er standard overførsel af en sector ad gangen. Mode 5 er en såkaldt burst mode, der gør at man kan overføre flere sectore ad gangen. Her bør man vælge det højest mulige. Hvis man vælger en for høj værdi vil man opleve fejl som seriall port overrun og CRC fejl. 

IDE block mode:  

Her kan man vælge om man ønsker at få overført flere sectore ad gangen. Der kan opstå problemer med Win 95. Det er derfor bedst at DISABLE denne funktion.  

IDE 32 bit transfer: 

Her er der snakke om hastigheden mellem CPU’en og interface chippen. Der er altså ikke 32 bit overførsel fra selve harddisken dan dennes bus kun er 16 bit bred. Man kan dog opleve en hastighedsforøgelse, og det er derfor en god ide at ENABLE denne funktion.  

SRAM read wait states:  

Her ser man på det antal clock cycles der skal til for at loade 4 stk. 32 bit dataord ind i CPU’ens interne cache ( L1 ). Normalt vil man se denne funktion opsat på en sådan måde at man kan se hvor mange clock cycles der skal til at indlæse de enkelte dataord. Der vil altså stå 4 tal, som for eksempel 2-1-1-1. Dette er teoretiske det mindste antal clock cycles der skal til for at loade de 4 stk. 32 bit dataord. Ved denne funktion bør man vælge det lavest mulige antal wait states.  

Cache read hit burst: 

Se SRAM read wait states.  

Fast cache read/write:  

Denne funktion skal man ENABLE hvis man har to banker cache, og det vil sige alle nyere computere.  

Cache wait states:  

Det er her som med almindelig RAM jo mindre antallet af wait states jo bedre. Det bedste er altså 0 wait states, men det kan være nødvendigt at vælge 1 waite state hvis man kører med en bushastighed der er højere end 33 MHz.  

Tag RAM includes dirty bit:  

Denne funktion øger hastigheden, fordi cachen ikke bliver udskiftet i en cycle, men blot overskrevet. Det betyder dog at den mængde RAM man kan cache bliver halveret, fordi der bliver inddraget en adresse bit til brug som dirty bit. Hvis man har 512 Kb cache kan man cache 64 Mb RAM og hvis man så enabler denne funktion kan man kun cache 32 Mb RAM. Det vil sige at hvis du har 512 Kb cache og mindre end 32 Mb RAM så kan det godt betale sig at ENABLE denne funktion.

Cacheable RAM adress range:  

Her tillader chipsettet normalt at RAM’en kan caches op til 16 eller 32 Mb RAM. Det gør man for at mindske det antal adresse bits der skal gemmes i cachen sammen med data indholdet. Man skal ikke skrive 32 Mb hvis man kun har monteret 16 Mb.’  

Memory read wait states:  

Her er det som med alle wait states, lavere antal wait states er bedre. Det kan dog være nødvendigt at indsætte wait states da CPU’erne idag er hurtigere end RAM’en. Hvis man for eksempel kører med en 33 MHz CPU, så skal man benytte 50 ns RAM for at kunne køre med 0 wait states. Hvis man kører med 70 ns RAM og en 33 MHz CPU, så skal der indsættes ca. 1 wait state. Men det er meget afhængigt af motherboard, chipset og cache design.  

RAS precharge time:  

Dette er den tidsinterval der er imellem opdateringerne af RAM’en. Her skal man vælge et så højt tal så muligt da det vil øge hastigheden. Men afhænger af kvaliteten på RAM'en. 
RAS active time:  

Dette er den tid hvor der tillades adgang for flere adgange. Her skal man vælge så et så højt tal så muligt, da det vil øge hastigheden.  

RAS to CAS delay:  

Det er den tidsforsinkelse der lægges ind imellem RAS og CAS. Her skal man vælge et så lavet tal så muligt, da det vil øge hastigheden.  

CAS befor RAS:  

Her reducere man hvor tit der sker en opdatering.   

Fast page mode DRAM:  

Denne funktion sætter hastigheden op for RAM adgange. Det kræver dog at DRAM’en kan klare det. Det virker sådan at hvis der skal læses fra flere forskellige steder i det samme RAM område så behøves der ikke CAS og RAS ( Det er CAS og RAS der pinpointer et punkt i RAM’en, ligesom på et kordinat system