Sørg altid for at, både ´L1´ og ´L2´ cachen er enabled.

Sørg altid for at, ´Video BIOS shadow´ og ´system BIOS shadow´ er enabled ( dette gælder kun på ældre systemer. På systemer af nyere dato er både videokort og motherboard forsynet med BIOS’er af flash typen, og disse er stort set lige så hurtige som system RAM’en. Det vil derfor bare være ”spild” af RAM at enable disse indstillinger på nyere systemer ).

Sørg altid for at, antal ´waite states´ er så lavt så muligt. Man skal her prøve sig frem, for hvis man sætter disse indstillinger for lavt, kan systemet fryse, gå ned eller slet ikke starte. Det er dog ikke ”farligt” at prøve sig frem, for hvis man har sat ´waite states´ for lavt, ja så kan man bare ændre dem tilbage, og prøve igen. Det er værd at prøve sig frem da der er meget hastighed at vinde.

Sørg altid for at, ´8/16 bit I/O recovery time´ er så lavt så muligt. på systemer af nyere dato, kaldes dene indstilling ofte PCI Latency, og der vil det være muligt at sætte et valgfrit antal waitestates. på de fleste bundkort står PCI latency til 32, men med lidt eksperimenteren kan man godt sætte den ned. Prøv dig frem, og bliver dit system ustabilt, er du gået for langt ned.

Vi skal her huske at en veltrimmet BIOS ikke kan gør det op for et langsomt system. For eksempel er det en god at se på sit system med kritiske øjne først.

Er der nok RAM?
Er RAM’en hurtig nok?
Er harddisken stor nok?
Er harddisken hurtig nok?
Er skærmkortet godt nok?

Osv. Osv. Der er ikke en konfiguration der er god nok til alle. Derfor er det dig der må se på dit system, og finde ud af om der er behov for opgraderinger.