Pc-Care

 

Brugervilkår, Cookies & Privatliv

 

Tilmeld dig nyhedsbrev


 

Esport – fremtidens sportsgren

I mange år blev man betragtet som lidt af en outsider, hvis man brugte mange timer om dagen på at spille computerspil. Udefrakommende kunne ikke sætte sig ind i det og syntes oftest, at man virkelig brugte sin tid uhensigtsmæssigt. Du har sikkert hørt parolen ”dem der ler sidst ler bedst”, hvilket passer perfekt i denne henseende.

I dag er esport industrien den sportsgren, der vækster allermest, og det ser på ingen måde ud til at stoppe. De største mesterskaber og konkurrencer bliver afholdt for over 50.000 mennesker, mens flere millioner samtidig kigger med online på diverse streams. Med FCK og Nordisk Films lancering af esports-organisationen, North, er der for alvor åbnet op for, at esport bliver mainstream i Danmark.

Det forventes, at esport i forhold til popularitet og økonomi med tiden vil overhale de traditionelle sportsgrene. Det kan derfor virkelig godt betale sig at blive gamer, hvor de allerbedste ligesom i andre store sportsgrene, allerede lever som superstjerner med mange millioner på kontoen.

Udstyret skal være i orden

Ligesom med alle andre sportsgrene betyder udstyret bare en helt del. Man kan endda argumentere for, at udstyret til computerspil er endnu vigtigere end til de mere traditionelle sportsgrene. Det gælder især tastaturet og musen.

Hvis du prøver at gå en gamer lidt på klingen ved at postulere, at en gamer mus ikke er så vigtig, vil vedkommende hurtigt svare tilbage; ”det gør en gamer mus for dit spil!” – for derefter at remse ord som bevægelighedshastighed, præcision og følelse op.

Hvis du skal gå skridtet endnu videre, kan du købe en mus med flere funktioner end de normale. Virksomheden Razer åbnede op for ballet ved at lancere en mus med tallene 1-12, så du for eksempel i et first-shooter spil i pressede situationer hurtigt kan skifte mellem de forskellige våben i inventaret.

Hold hovedet koldt

I de mest mentalt krævende sportsgrene, går de største stjerner til sportspsykolog for at lære at håndtere op og nedture i kampens hede. Rigtig mange oplever, at det er let nok at spille godt til træning, men det straks bliver meget sværere lige så snart, det bliver seriøst.

Dette gælder især, når det går dårligt, hvor man ofte kan blive så frustreret, at man helt taber hovedet. Det samme gælder i den grad i esport, hvor ’rage’ og ’ragequit’ er et velkendt fænomen, og noget man sagtens blive smidt ud for. Det vil mere konkret sige, at man bliver så rasende, at man vender sin vrede mod medspillere og/eller modspillere. Det er meget destruktivt, og man har som regel tabt på forhånd, hvis man går ned af den vej. Det er også derfor alle de store hold har en eller anden form for coach og mental træner på deres sidelinje.

Hvis du lider af rage, og du føler det påvirker dit spil, kan du med fordel overveje at tilmelde dig et kursus om konflikthåndtering. Det vil helt sikkert give dig nogle værktøjer til at holde hovedet koldt, selv når du havner i pressede situationer.

Hvad du spiser hjælper på spillet

Igen, det lyder måske mest som noget, der hjælper udøvere af de mere fysiske sportsgrene, men sund kost begynder virkelig også at vinde frem inden for esport. Mange af de største hold begynder ligefrem at have daglige træningstimer, og bliver opfordret til at spise sundt.

Det er videnskabelig bevist, at sund kost og motion hjælper dig med at holde koncentrationen over længere tid. Eftersom gamere ofte spiller rigtig mange timer, er dette yderst relevant. Udover at spise grønt og ikke for meget fedt, kan du jo overveje også at supplere den primære kost med en proteinbar om dagen for at få den nødvendige mængde protein. 


Sponsor:
Vind i Poker.dk
Min IP.dk
Mobiltest.dk
IT-Artikler.dk
Mest Viste:
Vælg RAM
Partitioner din Harddisk
Vælg CPU
Nvidia Generelt
Drivers Generelt
Vælg Bundkort
Vælg Harddisk
Vælg Grafikkort
Installer harddisken
Grafikkort Generelt
USB Ukendt enhed
DDR RAM
Hvad er en Hacker
RAM generelt
Kan du køre Vista
Mål Hastigheden
CPU oversigt
Optimer din computer
Ryd op på harddisken
Optimal skærmvisning
Sidst opdaterede:
Det rette tastatur gør en forskel
Derfor bør din PC have en VPN
Få mest muligt ud af din computer med fibernet
Fiks computeren, før det er for sent
3 gode overvejelser ved køb af ny computer
Defragmentering af din computer – Derfor bør du gøre det
VPN i Danmark – Er NordVPN den bedste VPN?
Tag computeren med i køkkenet
Optimer din computer
Core2Duo
Kan du køre Vista
RAM generelt
Gratis programmer
Athlon 64 X2
Sådan fjernes spyware
Ryd op på harddisken
Vælg Køleren
USB Ukendt enhed
cd/dvd - drevet
Optimal skærmvisning